14650235_1300060663360294_5538519618553978708_n

 

Olivers er sponsorer på dagen:

olivers-logo

 

 

 

Til december har jeg fornøjelsen af, endnu en gang, at byde Nick Powell velkommen tilbage til Danmark.
Det er anden gang han besøger os, denne gang medbringende egne hunde, som vi skal træne og jage over mens han er her. Derudover skal Nick også dømme parsøgsprøven på Ålholm, tirsdag d. 20 december 2016.
Nu han er i landet, har jeg spurgt ham om muligheden for, at holde en træningsweekend med ham, hvilket han har accepteret. Jeg tog selv turen til bla. England sidste år, for at se hvordan træningen foregår der og hvorfor ikke udnytte at han besøger os, såfremt andre har samme interesse. Denne gang blot med muligheden for at træne egne hunde og få tips og idéer til forbedringer.

Derfor har jeg lejet en jagtdag både lørdag og søndag, hvor vi kan fælde fugle over hundene og få undervisning af Nick Powell samtidig. Der er kun plads til 10 deltagere per dag. Dette for at alle får mest muligt udbytte af træningen og så der er tid til at træne og arbejde med hundene. Nick har selv valgt emnerne der skal arbejdes med, som er “Hunting a pattern” – altså hundenes søgemønster, som for vores spaniels skal være kort og hårdt, “Sharp stop” – et kort stop, ikke noget med at trække den eller flytte sig samt “Send out” – dirigeringer. At hundene kan dirigeres ud til fuglen uden svinkeærinder.

Vi deler træningen op, så hundene på åben klasse niveau mødes lørdag, mens hundene på vinderklasse niveau mødes søndag. Og igen, kun 10 deltagere per dag, for maksimalt udnytte.

14681581_1296509137048780_2485659773449242492_n

Der er i skrivende stund et par enkelte ledige pladser begge dage. Disse kan bookes ved at kontakte mig på tlf. 21 70 43 32 eller på mail yderup (at) gmail.com.

Prisen er holdt på et niveau så alle kan være med og derfor koster en plads på dette arrangement også kun kr. 700,- som betales ved tilmelding. Prisen er inkl. forplejning (morgenmad + frokost).

Boundarymoor Gundogs som er Nick´s kennelnavn kan findes på facebook her: Boundarymoor Gundogs

Et link til begivenheden på facebook kan findes her: Spanieltræningsweekend med Nick Powell