Gennem længere tid, har jeg kigget på andres hvalpekuld og – indrømmet, været lidt misundelig. Det er 10 år siden jeg havde mit sidste kuld og jeg savner det. Ikke kun det at have en hundehvalp, for gennem tiden har jeg da haft nogle stykker, men hele oplevelsen af fødsel, prægning og til sidst, at udlevere hvalpene til de forventningsfulde nye ejere som har glædet sig.

Pt. er der ingen tæver på matriklen som enten skal avles på eller som er gamle nok, så eget opdræt var ikke en mulighed. Og hvad gør man så? Ja, så må man låne. Jeg kontaktede derfor Michael som har Kennel Blackmoor, som jeg vidste snart skulle have hvalpe, og forelagde idéen om, at de hvalpe da kunne bo hos mig. Altså fra fødsel og 8 uger frem. Efter overvejelse og en snak om det hele fik jeg lov og Bee rykkede dermed ind på matriklen.

FTW Skærskovens Heart of a champion af Blackmoor – eller Bee som hun kaldes er efter UK FTCH Belvden Collingwood – DK FTCH Chaser Gosforth Gail.

Bee er ført i vinderklasse med følgende resultater. 1.1 Vinder, 1.2 Vinder og 2. 3 vinder og fik en bestået til det Danske Mesterskab i 2015. Bee har A hofter, 0 på albuer og er øjenlyst fri.

Så var tæven på plads. En prægtig hund som invaderede hjemmet som havde hun boet her altid.,

Den stolte far, Josh, er ingen ringere end DK FTCH Windarra Josh af Blackmoor Springer han efter UK FTCH IR FTCH Skronedale Romulus – Windarra Zeta. Men han kaldes altså blot Josh.

I England har Josh opnået 1. vinder i vinderklasse. I Danmark har Josh opnået 7 x 1. vinder og 8 x 2. vinder, 3. vinder ved både Dansk og Svensk Markprøvemesterskab 2014, Årets mest vindende markprøvehund 2014, Markprøvemester 2015. Josh har A hofter, 0 på albuer og er øjenlyst fri. 

Foruden at være far til dette kuld, så er Josh desuden far til min egen Flushmore Jill. Jeg havde således stiftet bekendtskab med ham før og kendte hans egenskaber, sind og temperament.

En helt igennem skøn hund med et super sind og som passer ind alle steder. Kombinationen af de to er næppe et dårligt valg! Der var lagt op til nogle rigtig fine hvalpe her.

Så var vi klar! Eller…først skulle der bygges hvalpekasse. Jeg har hvalpe inde i huset hvor vi hele tiden er omkring dem så de præges korrekt, men også så de vænner sig til alle de dagligdags lyde der nu engang er. Med en hvalpekasse af en størrelse der kunne tilgodese optil flere kuld af Berner Sennen hvalpe handlede det nu om, at tage sig godt af Bee. Ikke nok med at hun skulle vænne sig til et nyt sted, det var også bydende nødvendigt at hun følte sig tryg ved – især mig. Efter 10 års opdræts-tørke var jeg indstillet på at skulle have det hele med. Så da tiden var op over, flyttede jeg en foldemadras ind i hvalpekassen og boede der. Det kræver altså en tryg tæve. Ikke mindst under fødslen.

Og fødslen gik forrygende. Endnu engang blev jeg bekræftet i, at en god tæve er guld værd. Bee klarede det til UG og min rolle var blot at tjekke vægt og køn på hvalpene, foruden at ae hende i pauserne. Det hele forløb stille og roligt og snart var det hele overstået og 4 stærke, sunde hvalpe havde set dagens lys. 4 hvalpe er et lille kuld, men personligt er jeg glad for de små kuld. Jeg har tidligere stået med 10 (labrador)hvalpe og trods det selvfølgelig kan lade sig gøre, så kan man altså endnu mere og endnu bedre når man “kun” har 4.

Gennem de følgende 8 uger stod den på hvalp, hvalp, hvalp og hvalp. Der foregik ikke ret meget andet i mit hoved trods de første 3 uger er..ja..lidt kedelige. Hvalpene foretager sig ikke så meget i den periode andet end at spise og sove, men så bruges tiden på tæven og hvalpene skal altså stadig røres ved, nusses ved og kysses på. Og det blev de.. Meget.

Men herefter starter det rigtig sjove. Nu begynder de at gå rundt, at tage ting i munden, at smage på forskellige ting – både noget som de gerne må smage på og noget man måske skal se at stoppe dem i. Ydermere reagerer de på en og det er tydeligt at de kender dem de bor hos. Efter 3 uger åbnede vi for hvalpebesøg og begyndte at lade andre være med til at præge og socialisere dem.Måske det er gammeldags jeg ved det ikke. Men her er hvalpekassen lukket de første 3 uger. Både for tævens skyld, men også for hvalpene. Der er rigeligt med tid for folk at komme efterfølgende og det gjorde de heldigvis også.

Sikke et rend der har været og sikke en efterspørgsel for at få lov til at se de her hvalpe. Jeg lavede den regel, at hvalpene måtte få ét besøg om dagen. Ellers kunne vi ikke lave andet end at holde åbent hus og det stresser både mig, men hvalpene synes jeg heller ikke skulle stå model til det. Det har dog været positivt at så mange har vist interesse og en stor tak skal lyde til alle dem som har givet en hånd med og delt min begejstring for disse små pels-vidundere.

At have hvalpe er rigtig sjovt. Der går ikke en dag uden et grin, et smil, et savn når man er væk fra dem og en glæde når man ser igen. Men det er også hårdt arbejde. Omend det ikke føles sådan. Og man har altså ansvaret for, at hver enkelt hvalp rustes bedst muligt til når de skal overdrages til nye ejere og et nyt liv fremover. Derfor bør man tage det at have hvalpe seriøst og sørge for at præge og socialisere dem bedst muligt. Alt er nyt og ukendt for en hundehvalp, selv ting vi andre tager for givet. Herunder “støj” fra f.eks radio, telefoner, støvsugere, en tabt ske osv. Det er os der skal tilvænne dem til, at dette er baggrundsstøj og ikke noget at tage notits af. Herudover bør man påbegynde renlighedstræningen så godt som muligt. Hvalpe er utroligt renlige meget tidligt og søger væk fra kassen for at gøre sig rene når de bliver store nok til at gøre sig selv rene. Så er der alt det andet såsom at vænne dem til forskelligt underlag. En hvalp udvikler hverken sanser eller motoriske færdigheder ved kun at gå i en hundegård. Den skal med ud og bevæge sig forskellige steder og sammen med dig, lære, sanse og opleve.

Men dette blogindlæg skal ikke handle om do´s and dont´s, men istedet om min begejstring for, endelig, efter 10 års pause at have haft hvalpe i huset igen. Har jeg nydt det? Ja. Har det været hårdt? Lidt. Har det svært at slippe dem igen? Ja, men heldigvis er alle hvalpene solgt til gode hjem. Det hjælper altid på det. Vil jeg gøre det igen? Sikkert. Og jeg glæder mig vildt meget til jeg igen en dag kan have mine egne hvalpe i huset.